Om Skovrummet

Skovrummet er ejet af Tømrermester Jan Skov, som har drevet selvstændig tømrervirksomhed siden 1986. I 2006 opførte vi hallen i Faaborg som løsning af tømrervirksomhedens pladsproblemer på lageret og med henblik på at leje ud som lagerhotel.

Hallen har vi selv bygget og vi bruger cirka en tredjedel af den til vores eget lager.

Allerede året efter var alle rum lejet ud og succesen gav efterhånden lyst til at udvide. Derfor købte vi i sommeren 2013 ejendommen på Porthusvej 123 i Svendborg og gik i gang med at renovere og ombygge. Fra januar 2014 har vi lejet rum ud til private samt dele af kælderen og den ekstra, uopvarmede hal til virksomheder.

Endelig har vi nu åbnet op for, at man kan leje sig ind på pladsen med campingvogne og både til vinteropbevaring.

Særligt i Svendborg er der stadig udviklingsmuligheder, så hvis du har behovet, har vi pladsen.